En klar overskrift skal altid afsløre, hvilket indhold læseren kan forvente under den. Det er det ‘dækkende’ i din overskrift.
Og så skal overskriften gerne have noget, der får læseren til at læse videre eller handle. Det er det ‘æggende’.
Et andet råd er, at du præsenterer ’feature’ og ’benefit’ i overskriften. Hvad er din teksts ’feature’ eller indhold, og hvad er ’benefit’ ved at læse videre? Hvad får din læser ud af det?
Disse eksempler er dækkende og æggende, og har både ’feature’ og ’benefit’:
Fx
10 gode skriveråd, der får din læser til at elske mandage
Denne opskrift på torsk lugter ikke af fisk
Vind håneretten over din nabo. Se guiden til en grøn græsplæne
Andre gode råd er:
- Beslut dig for, hvad din overskrifts primære formål er. Skal den få din læser til at: Klikke, læse videre, åbne, skabe overblik, fange opmærksomhed mv.?
- Skriv den derefter, så den er ‘dækkende’ først og ‘æggende’ bagefter.
- Vent med til at skrive overskriften, til du har skrevet din tekst færdig.
- Find en god balance mellem dine keywords og læsbarhed.
Længden af din overskrift afhænger af, hvor du skal bruge den.
Dit blog-indlægs overskrift må gerne være lang, mens emnefeltet i din nyhedsmail skal være kort.