Guiden er til dig, som skriver tekster i dit arbejde og vil skrive klart og nemt læseligt.
Den er særligt til gavn for dig, hvis du skriver lidt længere tekster til forskellige målgrupper. Fx blogs, fagstof, nyhedsbreve, artikler eller andre webtekster.
Men rådene bør gøre enhver tekst nemmere at læse og orientere sig i for din læser.
Du læser mere om Alfons Åberg og de 17 punkter i din tjekliste herunder.
Har du overvejet, hvilket ordforråd din målgruppe har?
Vi kan ofte glemme at tjekke, om vores ordvalg hjælper vores læser – eller det modsatte.
Dit valg af ord og begreber er vigtigt for, at din læser nemt kan forstå, hvad du skriver. Så vælg dine ord med omhu.
Du kan gøre din tekst nemmere at læse, hvis du ikke bruger ord fra din branche, fagbegreber og unødigt abstrakte ord, som din læser ikke kender den præcise betydning af.
Du hjælper din læser ved at bruge ord, som de kender og er nemme at læse og forstå.
Det handler blandt andet om dine ords “abstraktionsniveau”. Abstraktionsniveauet viser, hvor konkret eller abstrakt et ord er.
Fx er et ‘gadekryds’ mere abstrakt end ‘en hund’ og ‘en sanitetsmedarbejder’ mere abstrakt end ‘en blikkenslager’.
Din læser forstår nemmere konkrete ord. Vælg ord, som din læser forstår, og brug kun abstrakte ord, hvor de giver værdi.
Hellere
’Der er mug under vandhanen.’
’Butikkernes udgifter er for høje.’
end
’Der er skimmelsvampvækst under armaturet.’
’Detailhandlens omkostningsniveau er uhensigtsmæssigt.’
Kan du ikke undgå at bruge nye ord og begreber, så hjælp din læser ved at forklare dem. Du kan fx sætte det ‘svære’ ord foran et punktum og forklare det i en selvstændig sætning bagefter:
Fx
‘Vi er specialister i ‘Direct Marketing’. Direct Marketing er markedsføring, som du sender direkte til din modtager. Fx. nyhedsbreve, e-mails, sms, breve og meget andet.’
Bruger du lange ord, sætter du din læsers hjerne på arbejde. Du skal derfor bruge lange ord med omtanke. Nogle lange ord er ikke svære:
‘Køkkenredskaber’ eller ‘kartoffelskræller’ er lange ord, men ikke svære ord. Men andre lange ord er sværere at læse, og nogle af dem er svære at forstå. Det er ofte sammensatte ord eller fagudtryk fx:
Du kan hjælpe din læser ved at skrive dem om:
Hellere
‘Patienterne dør oftere af lungekræft, hvis de modtager offentlige ydelser.’
end
‘Overlevelsesprocenten ved lungekræft er lavere, hvis patienterne er på overførselsindkomst.’
Du hjælper din læsers hjerne, når du skriver i klare sætninger.
En klar sætning handler mest af alt om konstruktion. Det handler om kryds og bolle, grundled og udsagnsled. Helt som i folkeskolen.
Lidt langhåret, måske? Men det virker, hvis din tekst skal være klar for din læser.
Hjernen læser for at finde mening i en tekst. Den leder derfor instinktivt efter grundled og udsagnsled i din sætning.
Hvem gør hvad?
Hjernen er samtidig doven. Din læser skal derfor nemt kunne finde grundled og udsagnsled i en klar sætning.
Dit grundled og udsagnsled skal derfor gerne:
Hellere
‘Projektlederen præsenterer aktiviteterne på mødet.’
end
‘Aktiviteterne på mødet bliver præsenteret af projektlederen.’
Vælg dit grundled med omhu.
Det er nemmest at læse en sætning, når dit grundled er den vigtigste, aktive part i din sætning.
Hvem gør hvad? Sørg for, at dit grundled er den, som gør noget.
Hellere
‘Projektlederen giver en præsentation på mødet’
end
‘Der vil blive givet en præsentation fra projektlederen på mødet’.
Hjernen leder også efter en handling i sætningen. Hvem gør hvad? Sæt derfor den vigtigste handling som udsagnsled.
Hellere
‘Projektlederen præsenterer aktiviteterne på mødet.’
end
‘Projektlederen vil give en præsentation af aktiviteterne på mødet.’
Du kan med fordel holde dine sætninger korte.
Det gavner din læsbarhed. Din læsers hjerne skal ikke holde styr på en masse delsætninger.
En god tommelfinger-regel er: Giv en information pr. sætning.
Miks dog gerne lidt længere sætninger ind i din tekst, for at få en god rytme og et flow i dine sætninger og afsnit.
Det gavner dit tempo i teksten.
Du bliver sikkert også fristet til at bruge indskudte sætninger? Det giver mulighed for at flette mere information ind i sætningen.
Men undgå helst indskudte sætninger. De bryder ofte sætningens flow og læsbarhed. Del hellere informationen op i to sætninger, eller skriv om.
Hellere
’Karsten er den bedste til at lave mad. Han laver derfor altid aftensmad til familien, hvis han er hjemme. Familien elsker lasagne. Karsten fodrer også familiens tre hunde: Kingo, Bingo og Banko.’
end
’Fordi Karsten er den bedste til at lave mad, laver han, hvis han er hjemme, aftensmad til familien, som elsker lasagne, og familiens tre hunde: Kingo, Bingo og Banko.’
Hjernen skimmer teksten for hurtigt at overskue indholdet – særligt online. Dine afsnit hjælper din læser til hurtigt at dele din tekst op i emner.
Skriv derfor gerne afsnit der er forholdsvist korte. Klar tekst har klare og afgrænsede afsnit, som din læser kan finde rundt i.
Du hægter ofte din læser af, hvis du skriver for lange afsnit. Du bør derfor holde dine afsnit korte.
Du kan prøve med op til 5 linjer på desktop og 10 linjer på mobil.
Du hjælper din læser, hvis det er nemt at se, hvad dine afsnit handler om i dit ’emnefelt’. Emnefeltet er starten af dit afsnit, og fortæller, hvad afsnittet handler om.
Så start altid med et ‘emnefelt’. Særligt hvis dit afsnit ikke har en mellem-overskrift.
Resten af afsnittet uddyber dit emne.
Slut gerne afsnittet med at underbygge emnefeltet, så du binder afsnittet sammen og led så læseren over i næste afsnit.
Fx
’Danske forskere undrer sig over en rapport, som viser, at flere og flere børn drikker postevand. Danske børn under 12 år drikker 10 % mere postevand i dag, end de gjorde i 2009. De drikker ca. 0,4 liter om dagen. Tallet var i 0,33 liter i 2009.
Forskerne er overraskede over rapporten, blandt andet fordi forbruget af sodavand er steget i samme periode.’
Danske børn drikker mere og mere sodavand…’ osv.
Du skal kun have et emne per afsnit. Skifter du emne, skal du skrive et nyt afsnit.
Du hjælper din læser med overskrifter, som er klare, og holder hvad de lover. Der findes mange guides om den gode overskrift.
Gode overskrifter skal kunne sælge, click-baite, beskrive indholdet og skabe følelser. Når du har ca. 2-10 ord til rådighed, kan du ikke det hele.
For læserens skyld, så fokusér på en klar, dækkende overskrift.
En klar overskrift skal altid afsløre, hvilket indhold læseren kan forvente under den. Det er det ‘dækkende’ i din overskrift.
Og så skal overskriften gerne have noget, der får læseren til at læse videre eller handle. Det er det ‘æggende’.
Et andet råd er, at du præsenterer ’feature’ og ’benefit’ i overskriften. Hvad er din teksts ’feature’ eller indhold, og hvad er ’benefit’ ved at læse videre? Hvad får din læser ud af det?
Disse eksempler er dækkende og æggende, og har både ’feature’ og ’benefit’:
Fx
10 gode skriveråd, der får din læser til at elske mandage
Denne opskrift på torsk lugter ikke af fisk
Vind håneretten over din nabo. Se guiden til en grøn græsplæne
Andre gode råd er:
Længden af din overskrift afhænger af, hvor du skal bruge den.
Dit blog-indlægs overskrift må gerne være lang, mens emnefeltet i din nyhedsmail skal være kort.
Mellemoverskrifter er overskriften over tekstens dele og afsnit. Der gælder næsten samme råd for mellemoverskrifter, som overskrifter.
Kravet til en klar mellemoverskrift er dog ofte, at den er mere ‘dækkende’ end ‘æggende’.
Læseren bruger dem til at orientere sig hurtigt i teksten på siden.
Når din læser skimmer teksten, kan bydeform være din ven.
Når du skriver tekster, der er handlingsanvisende, er gode handlingsrettede mellemoverskrifter gode CTA’er (Call to actions). De formidler dit budskab og opfordrer til handling.
Hellere
Se vores team
Kontakt os på 11 22 33 44
Ring til kundeservice kl. 8-16
end
Medarbejdere
Kontaktoplysninger
Kundeservice
Du kan hjælpe din læser på forskellige måder og sætte din modtager i centrum.
Det vigtigste er, at du gør det. Her er et par smutveje, du kan prøve af.
Klar tekst handler også om, at du lever dig ind i din målgruppe verden.
Du kan fx forestille dig en ‘persona’ eller en konkret person fra din målgruppe, når du skriver. Hvis du redigerer teksten gennem deres øjne, fanger du sikkert noget, som ikke er helt klart.
Skriver du til selvstændige håndværkere, så forestil dig, du skriver til en høj, 45-årig tømrer fra Esbjerg, der hedder Lasse. Er din tekst klar og relevant for ham?
Du inddrager læseren ved at gøre læseren til hovedperson i dine tekster og skrive i 2. person.
Det er fx det, vi gør i denne skriveguide.
Vi gør dig til det aktive grundled, fordi vi vil skrive involverende tekst og imødekomme din hjernes behov for mening.
Hellere
’Du skal udfylde skemaet, før du kommer til undersøgelse.’
’Du er velkommen til at ringe til vores konsulenter mellem kl. 8-16.’
end
’Skemaet skal udfyldes, før undersøgelsen.’
’Man kan ringe til vores konsulenter mellem kl. 8-16.’
Hjernen kan godt lide at tælle og læse lister.
Så tjek din tekst for steder, hvor du har mange informationer efter hinanden, og tæl dem eventuelt for din læser:
Hellere
Hvis du vil have flere turister i din butik, kan du gøre tre ting:
end
Hvis du vil have flere turister i din butik, kan du sætte skilte uden for butikken, skrive opslag på dine sociale medier og sætte plakater op i byen.
Og husk, at punktopstilling eller nummerering er med til at fremhæve information og gøre teksten overskuelig. Men brug dem moderat.
Og et sidste tip. Lav en ‘Alfons Åberg’. Alfons-bøgerne er kendetegnet ved korte, præcise sætninger. Og det er så klar tekst, man kan ønske sig. Selv børn kan være med.
Vores dovne hjerner bliver glade, hvis du løber gennem teksten og luger ud i unødige fyldord, der ikke bidrager til tekstens mening. Fyldord er fx ’altså’, ’nemlig’, ’også’, tillægsord mv.
Kan du slette et lille ord eller udtryk og holde hele meningen helt intakt, så gør det. Alfons er din usynlige ven.
Hellere
’Kan du slette et ord og holde meningen intakt, gør det.’
end
’Kan du slette et lille ord eller udtryk og holde hele meningen helt intakt, så gør det.’
Så er du klar til at være mere klar!
