E-mail bonger ofte ud som den kanal, som både modtager og afsender er mest glade for, når det kommer til kommercielle budskaber. Det er jo et ‘match made in heaven’.
Så er du ikke igang med e-mail marketing, så støv nyhedsbrevet af i en fart.
Når du skriver og bygger dine e-mails, er der naturligvis nogle ting, som er gode at have styr på. Emnefelt, design, tekst og fotos fx. Og så er der dine knapper og CTA’er (Call To Action).
De er små, men indflydelsen på at få flere clicks og en bedre konverteringsrate er stor. For det er dine knapper, som sender din målgruppe ind på hjemmesiden og konverterer til det, som du nu end gerne vil konvertere til.
En god CTA kan dermed øge din konverteringsrate og værdien af dine anstrengelser, når du har brugt timer på at stykke noget godt indhold sammen. Og en dårlig CTA, og for mange af dem, kan betyde, at din kostbare tid er spildt.